Immanuel Fuglsang

Intervju ved Dag Rune LidDet er Immanuel Fuglsang fra Herning i Danmark som uttrykker seg slik når han kommenterer tiden vi lever i, og han ser hvordan ordet om korset tas bort fra forkynnelsen. Han er engstelig for at mange bekjennende kristne en dag skal møte en stengt himmeldør. Han ble født på en bondegård i Vildbjerg, midt på Jylland i Danmark en sommerdag i 1947. Allerede som tre-åring opplevde han noe dramatisk som forandret hjemmet. Det var under kornhøsten, og de var på vei hjem fra jordet. Moren satt oppe på det høye kornlasset, da vognen krenget kraftig. Hun falt ned, og det viste seg at hun hadde fått brudd på ryggsøylen. Etter noen dager døde hun på sykehuset. …

– Se til at ingen fører dere vill! Les mer »

Ovenstående spørgsmål kom til at stå så levende for mig for et par år siden. Anledningen til det var en prædiken her i Danmark, hvor der blev talt meget klart om det store og levende håb, som en kristen ejer ved troen på Jesus. Og jeg tror, at dette budskab vakte glæde hos de fleste af tilhørerne. Jeg mener ikke, at der blev forkyndt noget forkert i den nævnte prædiken, men i oplæsningen af det meget afgørende afsnit i Åb 21, om «Den nye himmel og den nye jord», blev der udeladt et vers, som jeg desværre også ofte har savnet ved adskillige andre prædikanters oplæsning af dette afsnit. Og det gælder ikke bare i den folkekirkelige sammenhæng, men også …

Hvorfor er fortielse af Guds Ord så alvorlig? Les mer »

Disse ordene hørte jeg i min barne- og ungdomstid ofte uttalt av min far. Og når jeg hørte ham si det, hadde jeg en viss forestilling om at det bare var noe tillært fra skolen, slik vi lærte salmevers. Så kunne det nesten se ut for meg som det også var et forsvar for at han var som han var. Men som årene har gått, har det blitt mer og mer klart for meg at disse få ordene inneholder noe langt dypere enn det jeg hadde forestilt meg. I dem lå nemlig hele livet hans gjemt. Hva var det han hadde erfart, men som ikke kunne forklares? I dag er jeg ikke i tvil om svaret. Han kunne ikke forklare …

«Det kan ei forklares – det kan blott erfares!» Les mer »

Mit hjertes største glædeer Jesus, Frelseren.Han har mig givet sædehos Gud i himmelen.Han har min synd udslettet,så er jeg fri i ham.Det har mit hjerte lettetat se Guds offerlam. Mit liv i denne verdendet skal tilhøre ham.Når han er med på færden,da skal ej synd og skammit hjertes glæde tage.Nej, Jesus fører migi mine levedage,og ta’r mig så til sig. Lær mig da, Gud, at villedig leve til behag,og ikke tiden spilde,men bruge hver en dag,så andre dig kan kende,din kærlighed få se.Din Ånd du til os sende,og lad din vilje ske! Og når den tid så kommer,som Gud alene ved,da bli’r det evig sommerhos ham i evighed.Da skal vi Jesus ligne,og se ham som han er.Tak, Gud, du vil …

Mit hjertes største glæde Les mer »

Mon tro om ikke mange av dem som leser dette må svare bekreftende på spørsmålet ovenfor. Jeg må i hvert fall innrømme at travelheten ofte har vært en meget stor fare i mitt liv. Jeg tenker ofte på en bok som jeg leste første gang for vel 25 år siden. Boken, som har tittelen «Han begyndte igen», har et avsnitt under overskriften «I stilhed hos Mesteren», der forfatteren forteller om hvordan han en gang møtte en meget travelt opptatt venn: «I løbet af de få minutter, vi talte sammen, så han flere gange på uret, og skønt det var frost, var det som om fortovet brændte under hans fødder. Det var ikke fordi han ikke syntes om mit selskab. Han …

Har du det travelt? Les mer »

Navn av å leve Av Immanuel Fuglsang «Jeg vet om dine gjerninger, at du har navn av at du lever, men du er død. Våkn opp, og styrk det andre som var i ferd med å dø. For jeg har ikke funnet dine gjerninger fullkomne for min Gud.» Åp 3:1b-2 Dette er en alvorlig beskrivelse av en menighet – og vi skal merke oss at den kommer fra Jesu egen munn. Slik lød det til menigheten i Sardes for snart to tusen år siden. Det kan være passende å spørre oss selv og hverandre: «Har dette adresse til oss i dag»? Svaret er: «Ja». For det gjelder alle «som har øre» – altså alle kristne til alle tider. Verden omkring …

Navn av å leve Les mer »

Gud er all trøsts GudAv Immanuel Fuglsang, Danmark Jeg vil gjerne gjennom disse linjer viderebringe noe som har vært og stadig er til stor trøst for mig. Og fordi Guds ord er levende, tror jeg at det også kan bli til hjelp for noen av leserne av «Lov og Evangelium» . I Paulus’ andre brev til korinterne, kap. 1, vers 3-5 kan vi lese følgende: «Lovet være Gud, vår Herre Jesu Kristi Far, barmhjertighetens Far og all trøsts Gud, han som trøster oss i all vår trengsel, for at vi skal kunne trøste dem som er i all slags trengsel, med den trøst vi selv blir trøstet med av Gud. For likesom Kristi lidelser kommer over oss i rikt mål, …

Gud er all trøsts Gud Les mer »

Vi står alltid i fare for å bli ført vill!Av Immanuel Fuglsang Som overskriften sier står vi – kristenheten – i fare for å bli ført vill. Og slik har det faktisk vært til alle tider. Men av bibelsitatene nedenfor fremgår det tydelig at denne fare vil øke i styrke etter som dagene skrider frem. Hvor langt vi er kommet i det vi kaller «Guds tidshusholdning», vil jeg ikke på noen måte uttale meg skråsikkert om. Men uttrykket «de siste dager» vil sannsynligvis av de fleste kunne brukes om den tid vi lever i nå. Følgende bibelavsnitt gir oss i hvert fall stor grunn til ettertanke: Da han satt på Oljeberget, og disiplene var alene med ham, kom de til …

Vi står alltid i fare for å bli ført vill! Les mer »

…for å høre alt som er pålagt deg av Herren!Av Immanuel Fuglsang, Danmark Disse ord er tatt ut av en større sammenheng, nærmere bestemt en situasjon hvor det var kalt inn til samling om Guds ord. Om dette står der i overskriften til Apg 10 i den danske bibelutgaven: «Høvedsmannen Kornelius og apostelen Peter blir på underfull måte ført sammen.» (Det kan for øvrig anbefales å lese hele sammenhengen.) Da Peter ankom til huset hvor Kornelius bodde, hadde Kornelius sammenkalt sine slektninger og nærmeste venner, Apg 10:24. Og som avslutning på en slags velkomsttale til Peter sier Kornelius: «Derfor sendte jeg straks bud til deg, og du gjorde vel at du kom! Nå er vi da alle til stede for …

…for å høre alt som er pålagt deg av Herren! Les mer »

Kan glede og smerte gå hånd i hånd?Av Immanuel Fuglsang, Danmark I en kjent misjonssalme «Din rikssak, Jesus, være skal min største herlighet» står der slik i vers 2:Gi meg ditt ømme frelsersinn For slektens sorg og harm! Lukk meg i dine smerter inn, Og gjør meg sterk og varm! Lær meg å skue med ditt blikk Hvert folk, som liv og grenser fikk, Å bære verdens nød og skam Med kjærlighetens offerbrann Til døden tro, Tålmodig, sterk og fro! Jeg vet ikke hvilke tanker du gjør deg når du synger dette vers. Men jeg har ofte måttet stanse opp og spørre meg selv: «Mener jeg virkelig det jeg nettopp har sunget?» Jeg er redd for at det lett bare …

Kan glede og smerte gå hånd i hånd? Les mer »